15.04 2020 Hjemsendelse og G-dage

Orientering vedrørende hjemsendelse og G-dage

I forbindelse med hjemsendelse af medarbejdere, kan I som vognmænd være forpligtet til at udbetale G-dage. G-dage er en arbejdsgivergodtgørelse, der skal udbetales for medarbejderens to første ledighedsdage, når følgende kriterier er opfyldt:

• Medarbejderen er medlem af en a-kasse
• Medarbejderen er afskediget eller hjemsendt
• Medarbejderen har forinden afskedigelsen eller hjemsendelsen arbejdet mindst 74 timer i de forudgående fire uger hos arbejdsgiveren
• Medarbejderen er helt eller delvist ledig, som følge af afskedigelsen/hjemsendelsen
o OBS! Medarbejderen er ikke berettiget til G-dage, hvis medarbejderen er sygemeldt eller afholder ferie i forbindelse med afskedigelsen/hjemsendelsen

Satsen for 2020 udgør 881 kr. pr. dag, medmindre medarbejderen er ledig i mindre end fire timer pr. dag. I så fald halveres satsen til 481 kr.
Såfremt medarbejderen fremsætter et krav om betaling af g-dage, vil vi anbefale, at I beder medarbejderen om at dokumentere, at dette er modregnet i medarbejderens dagpenge.
Ved genansættelser findes der en maksimal grænse på udbetaling af 16 G-dage pr. år til den samme medarbejder.

Skriv til os herunder