Deltidsansættelse chauffører

posted in: Uncategorized | 0

opdateret den 22.01 2020

Det seneste års tid har ATAX fået en del henvendelse fra medlemmer, vedrørende mulighederne for deltidsansættelse af taxichauffører.

Efter indgåelsen af overenskomsten mellem ATAX og 3f i 2018, hvor der skal betales en basisløn og eventuel bonus til den ansatte, har vi fået en del henvendelse om, at det i perioder ikke er muligt for alle, at indkøre en omsætning der gør, at vognmanden kan betale en basisløn til ansatte chaufførerne.

Det giver helt naturligt anledning til, at man som vognmand overvejer hvorledes forretningen kan drives videre uden, at det hver dag skal koste penge at have ansatte på job.

Her kan en deltidsansættelse af chauffører være en mulighed.

Historisk har mange chauffører været ansat på 37 timer pr. uge, og den typiske aften/nat chauffør har lavet en stor del af omsætninger i weekenderne, som så har løftet den ugentlige indkørsel op på et niveau der samlet set var på et fornuftigt niveau, for både chaufføren og vognmanden. Det er den model der har været brugt i mange år.

Med indførelsen af en basisløn udregnet over lønperioden, som vognmanden skal udbetale automatisk, er der som nævnt en del steder, hvor der ikke er en omsætning der gør det er muligt, at betale basisløn til chaufføren på fuld tid – 37 timer pr. uge.

Deltidsansættelse er derfor en god måde, at imødekommer den udfordring, så man som vognmand fortsat kan drive en fornuftig forretning, og betale chaufføren den aftalte løn.

Der findes mange modeller for hvordan man kan ansætte chauffører på deltid.

Det kan eksempelvis ske ved, at man reducerer det timetal chaufføren er ansat på, fra 37 til 30 timer pr. uge, og chaufføren kan så fortsat have en 5 dages uge, mens timetallet nedsættes til eksempelvis 30 timer pr. uge. Det betyder chaufføren nu skal arbejde 6 timer pr. dag i gennemsnit og, at basisløn så kun skal beregnes ud fra 6 timer pr. dag.

Eksempel 1
Basisløn ved 37 timer pr. uge over 5 dage er pr. dag kr. 1.080,02
Basisindkørsel ved 37 timer over 5 dage er pr. dag kr. 2.376,97  

  ( I overenstående eksempel er rådighedstiden 12 timer pr. dag)

 

Basisløn ved 30 timer pr. uge over 5 dage er pr. dag kr. 875,69
Basisindkørsel ved 30 timer over 5 dage er pr. dag kr. 1.927,26  

 (I ovenstående eksempel er rådighedstiden 10 timer pr. dag.)                      

(Indkørsel ud over basisindkørsel beregnes der 48% af – Udbetales som bonus til medarbejderen)

Basisløn reduceres i eksemplet pr. dag med kr. 204.33
Basisindkørsel reduceres i eksemplet pr. dag med kr. 449,71

Eksempel 2
En chauffør har været ansat hos en vognmand i en årrække, men vil gerne på pension, og fortsat køre nogle hverdage aften/nat.

Som alle i branchen ved, er det ikke de dage der omsættes de helt store beløb, og det kan derfor være svært for chaufføren at indkøre nok til, at vognmanden kan udbetale en basisløn svarende til 7,4 timer pr. dag.

En deltidsansættelse kunne derfor være på 5 timer pr. dag (10 timer pr. uge) eller 6 timer pr. dag (12 timer pr. uge) fordelt på 2 dage om ugen.

Basisløn ved 10 timer pr. uge over 2 dage er pr. dag kr. 729,70
Basisindkørsel ved 10 timer pr. uge over 2 dage er pr. dag kr. 1.606,05

Basisløn ved 12 timer pr. uge over 2 dage er pr. dag kr. 875,69
Basisindkørsel ved 12 timer pr. uge over 2 dage er pr. dag kr. 1.927,26

(Indkørsel ud over basisindkørsel beregnes der 48% af – Udbetales som bonus til medarbejderen)

Der findes helt sikkert flere modeller, som kan passe ind i mange taxiforretninger.
Ovenstående er kun nogle eksempler til inspiration, og ATAX vil gerne rådgive medlemmerne om mulighederne, så tøv ikke med at kontakte ATAX, hvis der er behov for en drøftelse af mulighederne.