Udbetaling af særlig opsparing for året 2021

posted in: Uncategorized | 0

NYHEDSBREV juni 2022

ATAX – SÆRLIG OPSPARING for året 2021

ATAX-overenskomsten har siden 2018 indeholdt det element, at den særlige opsparing skulle indbetales til en fond. Intentionen i ATAX-overenskomsten er at: ”Der skal ske udbetaling til alle, der har haft beskæftigelse på overenskomsten, men fordelingen for udbetalingen drøftes i bestyrelsen for fonden. Der afregnes ikke feriepenge af særlig opsparing”.

Fondens bestyrelse har truffet beslutning om fordelingen blandt medlemmer af et FH-forbund og ikke-medlemmer af et FH-forbund, og bestyrelsen har truffet beslutning om størrelsen på udbetalingen og udbetalingsterminen.

Da fonden har regnskabsafslutning, der følger kalenderåret, er udbetalingsperioden 1. januar 2021 til 31. december 2021.

For FH-medlemmer, der har været ansat og i beskæftigelse i hele perioden udbetales max. 8.400 kr. og halvdelen til ikke-medlemmer.

Udbetalingen sker i to terminer svarende til det halve af beløbet i hver termin.

Første termin udbetales til 3F afdelingerne inden udgangen af juni, og kan max. udgøre 4.200 kr. Anden termin udbetales medio december 2022, og kan max. udgøre 4.200 kr.

For året 2021 udbetales midlerne som 2 x engangsbeløb, og udbetales af 3F afdelingerne til såvel medlemmer som ikke-medlemmer – som B-indkomst. Modtageren skal selv indberette indkomsten til SKAT.

Ansøgninger i forhold til begge terminer skal være 3F Transportgruppe.

Ansøgningsskema vedlagt.

For medlemmer og ikke-medlemmer, der ikke har været ansat og i beskæftigelse i hele perioden, udbetales et forholdsmæssigt beløb.

Ansøgningen skal afleveres i den lokale 3F afdeling, og der skal foreligge lønsedler og udskrift fra PensionDanmark som dokumentation for ansættelsesforhold/ansættelsesforholdene, der skal kun søges én gang, da det gælder for begge terminer.

Klik på “Særlig opsparing 2021”

Særlig opsparing 2021.