20.05 2020 Hjemsendelsesaftalen er ikke forlænget.

Til Alle medlemmer af ATAX

Hjemsendelsesaftalen er ikke forlænget.

Jeg har de sidste 14 dage forsøgt at lave en forlængelse af den hjemsendelsesaftale vi har med 3F.

Som sådan er jeg enig med 3F om hvordan vores situation er, og vi er også enige om at vi har brug for en forlængelse.
Det er desværre ikke lykkes at få en underskrevet aftale i hus. Den mundtlige aftale er ikke god nok for mig.

Jeg mener,
vi har brug for en aftale der strækker sig langt ind i efteråret, det kommer til at vare længe inden der bliver normale tilstande omkring natkørsel med taxa.
Til de vognmænd der har aftaler med trafikselskaberne, er det begyndt at blive bedre. Der er flere skolebørn og flere der skal til behandling på sygehuset.
Ren taxikørsel med privatkunder er meget begrænset. Rejse aktiviteten er ikke eksisterende, turister findes ikke.
Med andre ord, vi var de første der blev ramt, og vi er de sidste der kommer i gang igen.

En ny aftale skal helst være færdig først i næste uge, så i har tid, til at agere i forhold til den.

Der vil være nyt først i næste uge her på hjemmesiden.

Med venlig hilsen

Gert Mark
Bestyrelsesformand
ATAX
Tel.nr. 40749797
gm@atax.dk

Skriv til os herunder