Af Gert Mark
formand for Arbejdsgiverforeningen ATAX
Ingen kontrol med hvem der kører flexvogne
Der er i dag ingen kontrol med, hvem der sidder bag rattet i en flexvogn. Sammenligner vi med en taxiforretning er det meget anderledes. I taxien skal der være styr på, hvem der sidder i vognen, hvornår vedkommende er lokket ind/startet sin vagt og stoppet sin vagt. Hvornår og hvor chaufføren starter en tur, hvor lang tid den varer, samt hvilken strækning, der er kørt. Ja så lige til sidst også prisen. Der skal være monteret sædekontrol i taxien, så der ikke kan køres med kunder uden det registreres.
Kørselskontoret skal indberette, hvor mange forskellige førere der har været i kørselskontoret hvert kvartal, hvor mange ture der er kørt, hvor mange km. der er kørt totalt og hvor mange km. Der er kørt med kunder og hvad omsætningen er. Samtidig skal der være videoovervågning i vognen. Alt dette for at kontrollere vognmændene og chaufførerne og beskytte kunderne. Det er helt ok.
Manglende kontrol
Der er ingen kontrol med hvilken chauffør, der sidder i vognen og hvor længe den pågældende chauffør er i vognen/arbejder. Der er ingen krav om video i en flexvogn og der er ingen følere på sæderne, som indikerer, om der er kunder i vognen. Når trafikselskabet opretter et kontrolpanel, der skal kontrollere på tværs af to forskellige bydere, vil det kun være en kontrol, der tager udgangspunkt i, om den ansatte får den løn, feriepenge og pension, som personen skal have.
Hvis en vognmand ønsker at drive sin forretning på kanten eller lige på den anden side af det lovlige, så er det altså ikke en taxiforretning i et kørselskontor, man skal drive.
Der bydes ind hos trafikselskaberne med lave bud for at få omsætning. Herefter skabes der kontakt til nogle underleverandører, der er villige til at køre billigt. Denne forretning er næsten umulig at kontrollere og når dagen er fortid, er der ingen, der kan bevise, hvem der sad i vognen og dermed kan der lønnes på andre måder.
Første dag på job
Når trafikselskaberne laver kontrol, møder de sommetider en chauffør, der siger, ”det er min første dag”. Men det er pudsigt nok den samme besked kontrollørerne får 3 uger senere, hvis chaufføren igen kontrolleres.
Med ca. 1.000 kontroller om året i FynBus, hvor der kører mange flexvogne, er der meget små chancer for at blive kontrolleret. Der er tale om promiller.
Flere løsninger
Hvis politikere vil have ryddet op og ikke have et parallelsamfund til at styre alt trafikselskabskørsel, skal der mere kontrol til. Der skal være styr på, hvem der sidder i vognen og den opgave skal ligge ved trafikselskaberne. Det er ikke svært at lave et system, hvor der lokkes ind med et førernummer. Der lokkes allerede ind med vognnummer for at modtage kørsel. Chaufførnummeret skal bare tilføjes og der skal være videoovervågning i alle vogne.
Desuden skal der strammes op omkring uddannelse. Det kunne være TEU-uddannelsen (Trafikselskabernes Entreprenør Uddannelse), som et krav til alle underleverandører. Det fungerer allerede i NT’s område. Det vil gøre underleverandører til vognmænd. Og så skal bydere selv køre mindst 50 procent af den kørsel de byder ind på. Det bør gælde alle bydere. På den måde får vi flere vognmænd, der deltager aktivt. Min påstand er, at det på sigt giver bedre leverandører, som tager ansvar for både kørslen og deres egen forretning.